dertil

min verden går under

hver femte rapport fra ritzau konkluderer

yndigt fortov går de

kapper hovederne af og går

hvordan er det med de

stærke vinde i Beirut

for at bruge lyden af min egen jord

helt sin egen er man aldrig

et øjeblik efter hun er fotograferet tusind gange

og min frisør vil med glæde berette

om det indre kvarte øje

om healing og kokain

jo svarer jeg vi har hørt

fjendens brøl gennem billedrørerne

og kloden nikker

mens vi læser annoncer

midt i nutiden

jeg falder død om og siger

gå hen i banken og hæv den store smerte

det våd vi trækker op gennem historien

himlen

har vi aldrig kunnet forestille os

det var noget hun sagde

som om det var muligt

at lukke verden ud det fri

som mink

og pludselig

12 kraner med halsene drejet stik vest